Fakta om uddannelser til hele Danmark

Professionsuddannelserne flytter i stigende grad uden for de store byer. Find den relevante viden her.

Professionshøjskolerne udbyder uddannelse i 38 byer landet over. På siderne her er fakta om udviklingen i spredning af uddannelser samlet emnevis. 

Siden 2009 er andelen af optagne på professionsuddannelser uden for storbyerne steget til omkring 41 procent i 2018. På den måde er professionshøjskolerne en del af svaret på de udfordringer, som udviklingen i demografien landet over medfører i form af mangel på for eksempel sygeplejersker og lærere. 

Hvis du vil vide mere om udviklingen i demografien, finder du det i faktaarket her.

Se også vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser samt for eksempel økonomi og studerende.

Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 38 byer i Danmark sammenholdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 38 byer ligger 32 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

 

Siden 2009 er optaget på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne steget med 35 pct. fra 51.426 optagne studerende i 2009 til 69.227 i 2018, jf. figur 2.

På professionshøjskolerne er optaget steget fra 19.979 til 26.504 studerende (33 pct.) i perioden 2009-2018, mens det i samme periode er steget fra 23.759 til 30.549 studerende på universiteterne (29 pct.) og fra 7.688 til 12.174 studerende på erhvervsakademierne (58 pct.).

 

Siden 2009 er andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne[1] steget og ligger i 2018 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 1.

I 2018 blev 15.682 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 10.822 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer.

 

 

Siden 2009 har der været en stigning i optaget på professionshøjskolerne uden for de fire store byer på 45 pct., jf. figur 3. Stigningen i optag uden for de fire store byer har været relativt større end stigningen inden for de fire store byer.

 

Figur 4 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier i og uden for de fire store byer i 2009 og 2018. Professionshøjskolerne optog 7.465 studerende i 2009 uden for de fire store byer, mens det tal i 2018 er steget til 10.822 optagne studerende. Det svarer til, at 51 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2009 til 2018 er sket uden for de fire store byer.

Tilsvarende er optaget på universiteterne uden for de fire store byer steget med 424 studerende svarende til 6 pct. af stigningen i optaget på universiteterne fra 2009 til 2018. På erhvervsakademierne er optaget steget med 1.340 studerende uden for de fire store byer, svarende til 30 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne fra 2009 til 2018.​

 

Damvad Analytics har for Danske Professionshøjskoler undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet2. Analysen viser, at professionshøjskolerne tiltrækker og fastholder dimittender i hele landet – også uden for de store byer.

En tredjedel af de studerende3, der starter på en professionshøjskole, er tilflyttere til den kommune, hvor uddannelsen læses, og 29 pct. af de studerende bor allerede i kommunen, inden de påbegynder uddannelsen. Samlet set er det således næsten to ud af tre studerende, der bor i kommunen, mens de tager en uddannelse på en professionshøjskole, jf. figur 5.

 

Et år efter afsluttet uddannelse bor 75 pct. af de studerende fortsat i kommunen, hvor uddannelsen er beliggende. Det fordeler sig på, at 65 pct. af tilflytterne fortsat bor i kommunen, året efter de dimitterer, mens 86 pct. af de lokale studerende fastholdes, efter de dimitterer.

Det er velkendt, at storbyerne har en god tiltrækning af studerende og fastholder dem efter studiet. København, Aarhus, Odense og Aalborg tiltrækker 40 pct. af deres studerende til byen og fastholder 72 pct. af tilflytterne efter endt uddannelse, jf. figur 6. Halvdelen af tilflytterne4 (51 pct.) i de mellemstore byer5 bor der også 1 år efter. Fastholdelse af lokale studerende er ens uanset byens størrelse (85 pct.).

 

I 1998 kunne man læse til socialrådgiver, lærer, sygeplejerske og pædagog i hhv. 56, 15, 20 og 25 byer i Danmark. I 2018 er antallet for de fire uddannelser hhv. 13, 18, 22 og 23, jf. tabel 2. Siden 1998 er antallet af byer uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man kan læse til socialrådgiver, steget fra en til ni. På læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har der været små stigninger fra hhv. 11 og 16 til 14 og 18 byer i 2018, mens antallet af byer med pædagoguddannelsen er faldet fra 21 til 19 byer.

 

På pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har der været en stigning i optaget af studerende uden for de fire store byer, jf. tabel 3. På alle fire uddannelser er mindst halvdelen af det øgede optag sket uden for de store byer. I 2009 blev henholdsvis 48 pct., 46 pct., 39 pct. og 28 pct. optaget på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2018 var andelen steget til 54 pct., 55 pct., 40 pct. og 47 pct.

 

I 2017 blev det muligt for professionshøjskolerne at oprette uddannelsesstationer. Med ordningen kan dele af en uddannelse flyttes geografisk fra det oprindeligt godkendte uddannelsessted9.

I 2017 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettelse af UCL’s læreruddannelsesstation i Fredericia og VIA’s læreruddannelsesstationer i Randers og Holstebro samt en ingeniøruddannelsesstation inden for virtual reality og augmented reality i Viborg10.

I januar 2018 besluttede regeringen ifm. Bedre Balance II, at 10 uddannelsesstationer på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fra august 2018 skulle oprettes. Seks af disse uddannelsesstationer er placeret på professionshøjskoler, jf. tabel 4. Der er bevilget 16 millioner kr. over en fireårig periode til hver af uddannelsesstationerne oprettet ifm. Bedre Balance II11.

I 2018 blev 161 studerende optaget på en uddannelsesstation på en professionshøjskole. I 2019 var optaget faldet til 152.

 

Siden professionshøjskolernes oprettelse er otte pædagog- og læreruddannelser lukket. I årene op til lukningerne var antallet af 1. prioritetsansøgere faldende. Læreruddannelsen i Holbæk gik eksempelvis fra 202 1. prioritetsansøgere i 2003 til 56 i 2009 efter flere år med faldende søgning, jf. tabel 5.

 

På læreruddannelserne i Haslev, Holbæk, Skårup og Ribe faldt antallet af 1. prioritetsansøgere til under halvdelen af niveauet i 2003, inden de lukkede, jf. figur 7.

 

1Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).​

2Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender (link)

3De studerende deles i analysen op i lokale studerende, der bor i kommunen før studiestart, tilflyttere, der flytter til kommunen og studerende, som ikke bor i kommunen før studiestart eller efter dimission, jf. definitionen beskrevet i analysen side 11.

4I de mellemstore byer er det halvdelen af de studerende, der bor i kommunen under uddannelsen, fordelt på 24 pct. tilflyttere og 25 pct. lokale.

5De mellemstore byer er defineret som kommuner med mere end 70.000 indbyggere. Det er byerne Esbjerg, Vejle, Randers, Viborg, Kolding, Silkeborg, Horsens, Herning, Roskilde, Næstved, Slagelse.

6I Nordjylland læses socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet.

7Antallet af byer er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark samt Danmarks Statistiks definition af Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015).

8Inklusiv de fire uddannelsesstationer på læreruddannelsen i Holstebro, Randers, Fredericia og Helsingør.

9Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet.

10Kilde: VIA og UCL

11https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/videregaende-uddannelse-i-flere-dele-af-danmark

Senest opdateret maj 2019

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@uc-dk.dk

  • +45 33 38 22 00
  • uc-dk@uc-dk.dk
  • Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.